10. aug. 2009
Af af Signe Ravn

Lina Rafn plaget af morgenkvalme

Lina Rafn
Lina Rafn
Foto:Hanne Juul/BILLED-BLADET
Infernal-sangerinden Lina Rafn har de samme ærgerlige gener, som så mange andre gravide kvinder.

Lina Rafn offentliggjorde i sidste uge, at hun til sin egen store overraskelse venter sit første barn, og sangerinden, der konstant er på farten, kan allerede mærke, at hendes krop ændrer sig.

"Jeg kaster op hele tiden, hvilket er super fedt, når man er til modeshow…Faktisk stod jeg her i går i Forum og var lige ved at gøre det midt på gulvet. Men så forbarmede vagten sig over mig og sagde, at jeg bare kunne smutte forbi," fortæller Lina Rafn til Ekstra Bladet.

Men kvalmen kan dog ikke overskygge glæden over, at hun skal være mor, og hendes kæreste Kasper Christiansen er også vildt begejstret for udsigten til at blive far: "Han er kisteglad. Han går rundt og fortæller det til alle sine venner," afslører Lina i avisen.

Læs mere om: