27. jan. 2014
Af Casper Nielsen

Madonna – nu med guldtænder

Madonna.
Madonna.
Foto: AOP
Den 55-årige verdensstjerne Madonna flashede et gyldent gebis, da hun var til Grammy Awards.

Selv om Madonna er ved at komme op i en moden alder, kan hun stadig skabe røre i den internationale andedam.

Ved årets Grammy Awards, der blev afholdt søndag, skinnede hendes nyeste provokation bogstaveligt talt folk i øjnene, når blot hun åbnede munden.

Madonna havde munden fuld af guld i form af en særlig tandbøjle.

- Det gør altid alle så sure, når jeg bruger min tandbøjle, så derfor gør jeg det, sagde superstjernen og tilføjede, at den i øvrigt stod godt til det Ralph Lauren-sæt, hun havde valgt at tage på.

Sønnen valgte påklædningen

Det var en af Madonnas sønner, den 8-årige David, som fik æren af at ledsage divaen.

Mor og søn var begge klædt i sort tøj og bar hatte.

- Jeg fulgte bare min søns råd, da jeg valgte tøj. Det er ham, der har klædt mig på. Han ville have, vi skulle være ens, så dér måtte jeg bare adlyde, sagde Madonna ifølge norsk SE og HØR.

David var dog forhindret i at kopiere sin mors gyldne tandpynt.

- Hun sagde, at jeg først måtte få sådan en gylden bøjle til min fødselsdag, sagde han.

Hvilket fik Madonna til at minde ham om, at de altså lige måtte forbi tandlægen først.

Læs mere om: