Nu sker det: Her ankommer Birthe Kjær til Christiansborg
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
På en solbeskinnet forårsdag er Birthe Kjær ankommet til Christiansborg Slot, hvor Dansktoppens ukronede dronning nu mødes med kong Frederik for at takke for sit ridderkors.
For et øjeblik siden gik sangerinden gennem pladsen, hvor hun stillede op til foto. Smilet var som altid stort, og måske var det da også lidt større i dag.
– Jeg glæder mig, sagde hun ved ankomsten.
Se Birthe Kjærs ankomst i videoen øverst.
I januar kunne Birthe Kjær fortælle, at dronning Margrethe havde belønnet hende med ordenen ridder af Dannebrog.
– Det er jo en fantastisk følelse. Jamen, det er stort, at der er nogen, der synes, at jeg har fortjent det. Det er jeg meget stolt af, lød det fra Birthe Kjær til BILLED-BLADET i den forbindelse.
Og nu er dagen endelig kommet, hvor sangerinden rigtigt kan takke for hæderen.