
Oh land er gravid: Venter sit tredje barn

Musikeren Nanna Øland Fabricius - bedre kendt som Oh Land - delte en stor nyhed, da hun lørdag aften mødte op på den røde løber til Robert Prisen sammen med sin mand.
Der er nemlig udsigt til, at familien bliver endnu større, fortalte hun til BILLED-BLADET før showet.
- Vi skal have en sommerbaby, afslørede sangerinden.
Og det er noget, som hun ser meget frem til.
- Det bliver rigtig spændende. Vi har jo to drenge i forvejen, så vi er bare glade for at få flere dyr i folden, lød det fra "X Factor"-dommeren.
Graviditeten har dog medført en øget appetit - og der er særligt én ting, hun er blevet meget glad for.
- Jeg har spist utrolig mange hindbærtærter fra frost. Det er rigtig godt for mig, og jeg spiser nærmest en om dagen, fortæller hun med et smil.

