Peter Belli er gået bort: Her er hans liv i billeder
”Ulven har takket af for sidste gang”.
Sådan afslutter familien deres pressemeddelelse, hvor de oplyser, at Peter Belli er gået bort.
Pressemeddelelsen er udsendt af pladeselskabet Target Group, ifølge Ekstra Bladet.
Sangeren blev 79 år gammel. Han sov stille ind efter længere tids sygdom torsdag den 8. juni, hvor hans nærmeste var ved hans side til det sidste.
Peter Belli levede livet fuldt ud.
På scenen, i spotlyset og ikke mindst med sin elskede June, som han fik tre børn med.
Karrieren begyndte i slutningen af 1950'erne, hvor han spillede såkaldt pigtrådsrock.
Siden bevægede han sig over i dansk popmusik og har leveret enorme hits som ”Ulven Peter”, ”København (Fra en DC-9)” og mange flere ørehængere.
Karrieren afrundede han i 2017, hvor han spillede afskedskoncert. Han fik dog et mindre comeback i april i år, da han sang med på en single sammen med sønnen Michel.
Vi har samlet de bedste billeder fra hans liv. Se dem i galleriet øverst.