30. maj. 2019
Af Karina Didriksen

Popstars-stjerne bliver direktør på Schackenborg Slot

Trine Jepsen.
Trine Jepsen.
Foto: Flemming Jeppesen
Trine Jepsen, der i 2001 blev kendt som en del af popgruppen EyeQ, skal være direktør for Schackenborg Fonden.

Trine Jepsen blev et kendt ansigt, da hun for 18 år siden vandt TV 2-programmet ”Popstars” som en del af gruppen EyeQ.

For nogle år siden lagde hun sangkarrieren på hylden og indtog i 2015 direktørstolen på herregården Nørre Vosborg i Jylland.

Nu har hun så valgt at skifte job og har sagt ja til en stilling på Schackenborg Slot i Sønderjylland. Det skriver TV Midtvest.

Direktør på slottet

41-årige Trine Jepsen skal være direktør for Schackenborg Fonden, der ejer og driver prins Joachims tidligere hjem.

Prinsen var i 2014 med til at stifte fonden, som både han og prinsesse Marie er protektorer for.

Mor til to piger

Den tidligere ”Popstars”-vinder hedder i dag Trine Jakobsen og bor nær Herning med sin mand Morten.

Sammen har de døtrene Emmie på snart ni år og femårige Signe.

Sådan så hun ud, da hun i 2001 vandt sangkonkurrencen med Sofie Hviid, Louise Lolle og Julie Næslund.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-0000007017.jpg
Foto: Martin Høien

Sammen dannede de gruppen EyeQ, der gik i opløsning i 2003.

Læs mere om: