23. jun. 2024
Af Christinna Braun

Rasmus Seebach og Julie Teglhus forældre igen: Deler bedårende billede af lillesøster

Rasmus Seebach og Julie Teglhus.
Rasmus Seebach og Julie Teglhus.
Foto: Hanne Juul
Så er lillesøster landet i familien Seebach.

Det kom som lidt af en overraskelse, da Rasmus Seebach fortalte om en pænt stor, glædelig nyhed fra scenen i Tivoli, hvor han gav koncert i fredags.

Han var nemlig blevet far for tredje gang, kun få timer før koncerten, skrev Ekstra Bladet fredag aften.

Nu viser Rasmus Seebachs kæreste, Julie Teglhus, nyeste skud på stammen frem på Instagram.

”Hej lillesøster”, skriver Julie Teglhus til det bedårende billede af en sovende baby.

Lillesøster kan ses på billedet ved at klikke her.

Rasmus Seebach og Julie Teglhus har i forvejen sønnerne Holger, 7, og Helmut på knap tre år.

Lillesøster var ikke engang et døgn gammel, da farmand Rasmus Seebach gik på scenen første gang efter fødslen, og det næste stykke tid vil hitmageren have mange aftener væk fra familien.

Den 44-årige Seebach er nemlig på sommer-tour til og med den 9. august.

Læs mere om: