25. dec. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Rasmus Seebach om forholdet til sin bror: Det er en kæmpe sorg

Rasmus Høien. 
Rasmus Høien.
Foto: Martin Høien
Rasmus Seebach fortæller ærligt om forholdet til sin storebror, Nicolai, som han ikke længere er på talefod med.

Engang var Ramus og Nicolai Seebach uadskillelige.

Sammen skrev de Rasmus Seebachs monsterhit "Engel", og i årevis arbejdede de sammen.

Men i dag er de to søskende slet ikke på talefod, og det er noget, der påvirker sangeren.

Det fortæller han i DR-programmet "En særlig samtale".

- Han er det vigtigste menneske i mit liv, så jeg kan ikke forstå, hvorfor det skulle komme hertil, fortæller Rasmus Seebach.

- Jeg tror ikke, der findes noget menneske på jorden, jeg har været tættere med. Så det er en kæmpe sorg i mit liv, at vi ikke kunne få det til at fungere, det fatter jeg simpelthen ikke. Jeg savner ham hver eneste dag, lyder det i programmet.

Musikeren vil ikke gå i detaljer om, hvorfor han ikke er på talefod med sin storebror.

I 2023 stoppede søskendeparret deres mangeårige samarbejde.

Læs mere om: