23. jul. 2024
Af Karina Didriksen

Rasmus Seebachs kæreste deler det sødeste billede med lillesøster og de stolte storebrødre

Rasmus Seebach og Julie Teglhus.
Rasmus Seebach og Julie Teglhus.
Foto: Hanne Juul
Sangeren Rasmus Seebach blev for nyligt far til tre, da kæresten Julie Teglhus fødte en lille pige. Nu har hun delt et billede af deres skønne børneflok.

Rasmus Seebach er den stolte far til tre dejlige børn, to sønner og en datter.

Kæresten Julie Teglhus fødte en lille pige den 21. juni, og det afslørede den nybagte far selv, da han dagen efter stod på scenen.

Men det er ikke kun Rasmus Seebach og Julie Teglhus, som er lykkelige for det nye familiemedlem.

Deres to sønner, syvårige Holger og Helmut på knap tre år, er også glade for lillesøster, som nu er en måned gammel.

Kærligheden lyser ud af de stolte storebrødre på et nyt billede, som Julie Teglhus har delt på Instagram (link fjernet).

Her sidder hun i sengen med sin nyfødte datter i armene, mens Holger og Helmut ligger ved siden af og smiler.

Til billedet skriver Julie Teglhus, at der nu er tre børn i familien.

Klik her for at se det søde billede (link fjernet) af Rasmus Seebach og Julie Teglhus’ tre skønne guldklumper.

Læs mere om: