Remee og højgravid kæreste holdt velgørenhedsmiddag
Lørdag aften holdt 40-årige Remee velgørenhedsmiddag for SOS Børnebyerne, som han er ambassadør for.
Middagen fandt sted ved stranden i Hornbæk, og "X Factor"-dommeren tog imod de 60 VIP-gæster sammen med sin højgravide kæreste Mathilde Gøhler.
Den 23-årige model er sat til at føde om få uger, og hun og Remee håbede naturligvis ikke, at det lille ny familiemedlem ville melde sin ankomst før tid.
LÆS MERE: Remee: Mathilde er ret livsklog trods sin alder
Babyen måtte vente
- Nej, det må helst ikke ske i aften! Men vi glæder os rigtig meget og er forberedt på det, fortalte Mathilde Gøhler.
Parret har rejst meget den senere tid, og de har også været i Kenya sammen og set med egne øjne, hvor dårlige levevilkårene er for mange børn i Afrika.
Derfor håber de, at velgørenhedsmiddagen får folk til at støtte SOS Børnebyerne ved enten at donere ting og penge eller blive faddere for de forældreløse og udsatte børn.