22. mar. 2025
Af Luise Marie Bekker

Richard Ragnvalds hustru skranter: Nu har han gjort denne søde gestus for hende

Richard Ragnvald og fru Vibeke.
Richard Ragnvald og fru Vibeke.
Foto: Martin Høien
Richard Ragnvalds hustru kommer ikke så meget ud mere. Det har han nu rådet bod for.

Det kører, som det plejer for Richard Ragnvald.

– Jeg er fit for fight, siger han.

– Jeg gør mig mest i plejehjem, og det har jeg det rigtig, rigtig godt med. Jeg har et stort repertoire, som de ældre kan huske fra deres unge dage. Der er efterhånden nogle, der er yngre end mig selv… siger han.

Lidt anderledes ser det ud for hans hustru, Vibeke på 73.

– Vibeke skranter. Det er ryggen, den er gal med, og det er kommet med årerne. Hun tør ikke blive opereret – jeg har været med hende til undersøgelser, og de siger, at man kan operere, men ikke tage smerterne. Hun er bange for at skulle sidde i en kørestol, fortæller Richard.

Vibeke lider af Spinal Stenose, der er en forsnævring af rygmarvskanalen.

Det leder typisk til smerter og muskelsvaghed i benene.

Én ting går de ikke glip af

Parret kommer ikke så meget ud sammen mere, men Richard har investeret i, at Vibeke ikke er låst fast til hjemmet i Brabrand nær Aarhus.

– For at hun ikke skal være buret inde derhjemme, har jeg købt en el-bil til hende. En Opel Mokka, fortæller han og tilføjer, at der er én ting, de ikke vil gå glip af i løbet af året: Sommerrevyerne!

Så når de får premiere, er Richard og fru Vibeke af sted, og det kan Vibeke sagtens, så længe det er Richard, der kører.

Mere om: