Rørende hyldest fra Renée Toft Simonsen til Hugo Helmig
I november sidste år mistede Thomas Helmig og Renée Toft Simonsens deres fælles barn, Hugo Helmig - blot 24 år gammel.
Og forleden ville den dygtige musiker være fyldt 25 år, men sådan skulle det desværre ikke være.
At Hugo var, og stadig er, elsket kan ingen være i tvivl om. Renée har delt et billede fra kirkegården, hvor man kan se hele Hugos familie ved hans gravsten i anledning af hans fødselsdag.
Renée beskriver i teksten til fotoet, hvordan dagen var forløbet, og slutteligt skriver hun, at han jo skulle have været der.
At båndet i Helmig og Simonsen-klanen er ubeskriveligt stærkt bliver understreget med ordet "Ohana", der er et udtryk fra Hawaii, som betyder udvidet familie.
Se det rørende opslag her.
Siden Hugo Helmigs død har Renée delt opdateringer på Instagram, hvor hun omfavner sorgen og beskriver livet, når døden pludselig er blevet et livsvilkår.
Opdateringer der inspirerer hendes mange følgere til også at fortælle om deres sorg i kommentarfeltet samt give støtte til hinanden.