2. jun. 2019
Af Annemette Mikkelsen

Romantisk sommerbryllup: Christopher fik sin Cecilie

Christopher Lund Nissen og Cecilie Haugaard.
Christopher Lund Nissen og Cecilie Haugaard.
Foto: Thomas Laursen
Lørdag sagde Christopher Lund Nissen og Cecilie Haugaard det famøse ”ja” til hinanden ved et romantisk sommerbryllup.

Den unge musiker Christopher med efternavnet Lund Nissen har dannet par med modellen Cecilie Haugaard siden 2014.

Og på årets første sommerdag sagde turtelduerne ”ja” til hinanden.

Helenekilde Badehotel i Tisvildeleje dannede en smuk ramme om den store dag.

Grønt jakkesæt og hvid brudebuket

Christopher var i dagens anledning trukket i et grønt jakkesæt, og Cecilie strålede i sin smukke brudekjole med dertilhørende hvid brudebuket.

På hendes fødder prydede hvide stiletter.

https://imgix.billedbladet.dk/_m6y2200-christopher450.jpg
Foto: Thomas Laursen

Glæden var ikke til at tage fejl af, da pressen fangede dem på den hvide løber.

Tisvilde har en særlig betydning

Helenekilde Badehotel i Tisvildeleje har en ganske særlig betydning for parret.

For lige netop i Tisvilde gik Christopher på knæ sidste år.

Parret delte derefter det romantiske frieri på det sociale medie Instagram.

Her viste de den flotte diamantbesatte ring frem foran en smuk havudsigt.

Tisvilde har dog ikke kun dannet ramme om frieriet.

For det var også her, at de to forelskede besluttede at kalde sig kærester tilbage i 2014.

Læs mere om: