Sanne Salomonsen er stolt af at være livserfaren
Sanne Salomonsen nægter at lade sig fortælle, hvad hun må og ikke må, bare fordi hun er blevet 58 år.
Danamarks rockmama synes, det er sejt at være en ældre kvinde i musikbranchen, skriver Ekstra Bladet.
- Jeg har det rigtig godt med mig selv. Selvfølgelig kan jeg se rynkerne, og at mine bryster hænger lavt, hvis jeg ikke hejser dem op, men jeg har mit lange hår, mine jeans og mine bikerboots. Jeg er stolt af at være en livserfaren kvinde i denne branche. Man skal ikke tage for givet, at man får lov til at blive ved. Man skal jo helst ikke blive mere end 30 år som kvinde, siger Sanne Salomonsen til avisen.
Sangerinden vil ældes med veninder
Sangerinden skynder sig at understrege, at hun har tænkt sig at blive gammel i branchen med sine to modne - og succesfulde - veninder Anne Linnet på 61 år og Lis Sørensen på 59 år.
Mandag udkom Sanne med sit nye album ”Hjem 2014”.