Sara Bro: Nu skal jeg lære tegnsprog
I juli skal Sara Bro for tredje gang stå på P3-scenen på Grøn Koncert som konferencier sammen med sin faste makker, David Mandel.
I otte forskellige byer fra Kolding til København skal hun præsentere de bands, der spiller på scenen, og i år har hun tænkt sig at gøre det lidt anderledes.
- Vi har bestemt os for at lære tegnsprog! Grøn Koncert handler jo om, at der skal være plads til forskelligheder, så det kunne være fedt, hvis vi i det mindste kunne præsentere de forskellige bands med tegnsprog. Hvor meget mere, det så lige bliver til, ved jeg ikke, siger Sara Bro til BILLED-BLADET.
Sara Bro kender ikke til tegnsprog
I forvejen har hun ingen kendskab til sproget uden udtalte ord, så hun skal starte helt fra bunden
De kunstnere, hun skal lære at præsentere er blandt andet Oh Land, Tina Dickow, Søren Huss, L.O.C. og Medina.