19. dec. 2019
Af Luise Marie Bekker

Sebastian fylder 70: En levende legende

Sebastian.
Sebastian.
Foto: Jeppe Michael Jensen.
Musikeren Sebastian fylder 70 og kan se tilbage på en flot karriere, der har berørt mange menneskers liv.

Knud Torben Grabow Christensen kom til verden 19. december 1949.

Det betyder, at han fylder 70 år.

En elektrisk guitar i julegave som 17-årig satte fut i den musikalske karriere inspireret af Rolling Stones, og snart havde musikken overtaget ham helt.

Ifølge Magasinet Sundhed mistede Sebastian stemmen i 1980'erne på grund af en blanding af fugtig kælder, for mange smøger og en generel usund livsstil.

Det betød, at han i stedet skrev sange til andre sangere og til musicals, og for fans betød det flere af de geniale sange, unge og ældre stadig hører og synger med på den dag i dag.

Sebastians publikum blev yngre

I 2015 fik Sebastians musik nyt liv, da han medvirkede i "Toppen af Poppen" på TV 2 sammen med Shaka Loveless, Mattias Kolstrup fra Dúné, Stine Bramsen og Oh Land, der genfortolkede hans sange. Han oplevede en ny popularitet.

– Sådan et tv-program når jo utrolig mange mennesker, så hvis der er noget at byde på, så er der også en chance for, at det kommer ud. For 10 år siden var mit publikum ældre. Og nu er det faktisk blevet yngre. I hvert fald en del af dem, fortalte han i den forbindelse.

Læs Sebastians personlige historie og se billeder fra hans flotte karriere i BILLED-BLADET, der er på gaden nu.

Læs mere om: