Skøn musikalsk nyhed: Laus Høybye har udgivet sit debutalbum
Fredag er for mange musikkendere og elskere kendt som den dag på ugen, hvor der for alvor er ny musik at finde på playlisterne på diverse musikstreaming tjenester.
Og netop denne fredag er der et helt særligt album klar fra Laus Høybye. Han udgiver nemlig pladen ”Electric Skin” under kunstnernavnet LAUS.
Og ikke nok med at der er et nyt album, så er det faktisk også det første fra hans side.
Albummet består af i alt syv sange, og han har blandt andet fået hjælp af Pato Sibenhaar og Nikolaj Pellegrini.
Laus Høybye er et vaskeægte multitalent. Han kan nemlig både skriver skuespiller, musiker, sanger og komiker på sit CV.
I sin helt unge dage er han måske bedst kendt for sin rolle som Krumme i filmene om ”Krummerne”, men sidenhen har han både været med i film, tv-serier og teaterforestillinger.
Sidste år gik han sammen med Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby på scenen i Tivolis historiske Glassal, hvor de som satiregruppen PLATT-FORM med det musikalske satireshow ”Er vi gået for langt” fik publikum til at træne lattermusklerne.
Den succes gentager de igen i 2024, hvor de tager showet med på en Danmarksturné.
Men for Laus Høybye har der heldigvis også været tid til at fordybe sig i musikken, som nu er tilgængelig for resten af verden.