Skønne billeder: Shu-bi-dua var fest, farver og masser af succes
"Alting har en ende", sang Michael Bundesen i popbandet Shu-bi-dua, der eksisterede fra 1973-2011.
Den karismatiske forsanger med gavflabsglimtet i øjet fik i 2011 en blodprop, og det satte en brat stopper for popgruppen, der har haft en skiftende medlemsskare pånær Michael Bundesen, der har været en gennemgående figur. Dog var han ude - ganske kort - i 1984.
Lydtapet for en hel generation
Og selv om Shu-bi-dua ikke er mere, så kan man ikke tage de 18 studiealbummer, en række livealbummer og opsamlinger fra det band, der har været lydtapet til en hel generation fra dem.
Shu-bi-dua solgte sammenlagt over seks millioner albummer, hvilket gør dem til det bedst sælgende navn i Danmark nogensinde.
Folkeligt gennembrud i 1977
Det var Shubbernes album "Shu-bi-dua 4" fra 1977, der gav dem deres folkelige gennembrud og igangsatte en storhedstid, som varede indtil Bundesen kortvarigt forlod gruppen i 1984. Da forsangeren var tilbage i bandet udgav de "Shu-bi-dua 13", og fra 1992 igangsattes en ny storhedstid, der varede i nogle år.
I 1988 opstod gruppen Hardinger Band, som spillede og stadig spiller gruppens numre.
Den 25. september 2015 havde musicalen Shu-bi-dua - The Musical urpremiere på Fredericia Teater, hvor gruppens mange medlemmer blev samlet igen. Her blev en rørt Michael Bundesen i kørestol hyldet på scenen af publikum og sine gamle gruppemedlemmer.
Se de skønne billeder af popbandet i toppen af artiklen.