
Steffen Brandts hustru er også kendt: Hun er hans store kærlighed

I mere end fire årtier har Aarhus-knægten Steffen Brandt stået i front i bandet TV-2, som har leveret massevis af hits.
Gennem årene har Steffen Brandt, 71, fået pigehjerter til at banke, men hans eget hjerte banker for Jo.
Jo Dam Kærgaard er heller ikke helt ukendt, idet hun er billedkunstner og har eget galleri på Bornholm.
Derudover er det også Jo Dam Kærgaard, der har stået bag nogle af de ikoniske pladecovers fra TV-2 gennem tiden.
Jo Dam Kærgaard har i dag udstillingsstedet Gudhjem Banken, som hun erhvervede for godt 11 år siden.
TV 2 Charlie sender mandag aften kl. 21.20 en spritny dokumentar om bandet TV-2. Dokumentaren hedder "Kys det satans liv".
I 2024 kunne hun derfor fejre 10-års jubilæum på øen, hvilket hun fejrede med projektet ”10 år på øen”, skrev Bornholms Tidende sidste år.
– Ideen er egentlig ikke min egen, men min dejlig mands. I de første måneder forbandede jeg, og lidt ham, at jeg var hoppet ned i den. Jeg syntes slet ikke, jeg kunne få det til at hænge sammen. Men så gik jeg mere systematisk til værks, og så viste det sig, selvfølgelig, at det var en super god idé, sagde Jo Dam Kærgaard i en pressemeddelelse sidste år ifølge Bornholms Tidende.

Magasinet Chili bad i 1991 Jo Dam Kærgaard om at sætte ord på sin elskede, Steffen, og det lød således:
”Steffen har både hoved og hjerte med i det, han gør – som ven og som far. Og så er han en rigtig kæreste. Steffen er smuk, stolt, stædig, hæderlig, loyal, moralsk, hensynsfuld og -løs, og han kan charmere sig fra det meste. Han har troen på livsværdier, og han er smækfyldt med drømme og længsler. Han er i stand til at reflektere og til at lade sig konfrontere.
I hverdagen er han det absolutte nærvær og det totale fravær. Han er tryghed, og han er en nedsmeltet reaktor. Steffen er med andre ord en vidunderlig mand, og jeg elsker ham”.
Parret har sammen tre voksne børn.
TV 2 Charlie sender mandag aften kl. 21.20 en spritny dokumentar om bandet TV-2. Dokumentaren hedder "Kys det satans liv".