Stine Bramsen fortæller om kærligheden
Alphabeat har på kort tid indtaget det europæiske musikmarked. De har for tiden gang i deres internationale turné, der både rammer England og Tyskland.
Derfor har det været svært for Stine at få sit langdistanceforhold med journalisten Lars Brolev til at fungere. Det er især fordi, der nogle gange går måneder imellem, de ser hinanden.
- Det er selvfølgelig svært at få til at fungere, når jeg bor i London. Men jeg har set de andre klare det. Og det kan sagtens fungere, fortæller en sørgmodig Stine til BT og fortsætter.
- Det kræver en kæreste, der er indstillet på, at man ikke altid kan komme hjem, der hvor man har lovet det.
Nu har Alphabeat undtagelsesvis taget en pause fra de enorme koncerter i udlandet for at vende snuden hjemad for en stund. Alphabeat optræder i denne uge på Skanderborg Festivalen.
Alphabeat varmede for nylig op for megastjernen Lady Gaga på hendes turné i Storbritannien. På propfyldte stadions har de blæst deres fængende poprytmer ud over scenen til de ellevilde engelske og irske fans.
Det står i stærk kontrast til den mere intime og charmerende bøgeskov, de skal optræde i på Danmarks Smukkeste Festival.
Succesen fra Silkeborg er i øjeblikket tæt på hjembyen, og det glæder den gæve popgruppe sig over.
- Det er som at komme hjem igen. Her er dejligt afslappende, fortæller forsangeren Anders SG Nielsen.
- Det er uden tvivl her, der er den største procentvise koncentration af vores venner. Selv min gamle klasselærer er derude i aften. Det er lidt vildt, tilføjer godten Stine Bramsen.
En anden ting der også glæder Stine Bramsen er, at hun igen kan se hendes kæreste.
Parret har i løbet af sommeren fundet tid til en lille uges ferie i Småland, hvor det blev til aborrefiskeri, hvilket Stine aldrig har prøvet før.