Sussis Leo: Bare min nyre snart virker
- Det så virkelig håbløst ud i starten, erkender den mandlige halvdel af det syngende ægtepar Sussi og Leo.
I løbet af de seneste tre måner har Leo været udsat for lidt af hvert. Hans venstre ben har været brækket to gange, og efter den første operation stødte en infektion til, som igen bevirkede, at Leos nyre holdt op med at fungere. Derfor er han nu i dialyse tre gange om ugen, og det tager næsten syv timer hver gang, fra Leo kører hjemmefra, til han er hjemme hos Sussi igen.
- Lægernes teori er, at der er stor chance for, at min nyre igen kommer til at virke, når infektionen er væk, forklarer Leo.
Leo: Det går bedre og bedre
- Jeg kan mærke tydelig forskel fra uge til uge. Det går bedre og bedre, tilføjer Leo om genoptræningen af sit venstre ben.
- Måske kommer jeg til at halte lidt, men hvis det så bliver den eneste ulempe - så pyt, siger Leo.
Trods sit dårlige ben og dialysen svigter Sussi og Leo ikke deres publikum.
- Jeg har en stol med på scenen. Den bruger jeg, hvis jeg skal spare lidt på kræfterne, forklarer Leo Nielsen.
SE BILLEDERNE: Hjemme hos Sussi og Leo