TILLYKKE: Sebastian fylder 68 år
Sebastian fylder i dag 68 år.
Sangeren med det borgerlige navn Knud Torben Christensen står bag sange som "Romeo", "Hodja fra Pjort" og "Du er ikke alene", som han slog igennem med i slutningen af 70'erne og starten af 80'erne.
Siden slutningen af 80'erne har han lavet musicalmusik og udgivet en del album, senest "Sange til drømmescenariet", som han udgav tidligere i år. Men ifølge ham er der altid fokus på de gamle hits, og det synes han er synd.
- Jeg forstår ikke helt fascinationen af mine ældste numre, for jeg er mindst lige så stolt af alt det, jeg har skabt siden. Jeg er blevet en bedre sangskriver, og de nye værker er på mange måder mere presente, mere nærværende for mig, har han tidligere fortalt Berlingske.
Sebastian populær igen
Men så skete der noget, der fik det til at vende.
I 2015 medvirkede han i "Toppen af Poppen", hvilket var skyld i at hans popularitet atter steg. Særligt blandt det yngre publikum blev han mere populær, bemærkede han selv.
Hvert år er han på turné, og koncerterne er typisk udsolgt. Og selvom han har noget en pensionsalder, fortsætter han nok, så længe pulikum synger med på hitsene.