TILLYKKE: Søs Fenger fylder 55 år
Søs Fenger begyndte at lave musik tilbage i 1980'erne, og hun har nu gennem mere en tre årtier været et meget populært navn i den danske musikbranche. Det var også tilbage i 1980'erne, at Søs Fenger dannede par med den kendte Aarhus-musiker Thomas Helmig.
Det er sammenlagt blevet til mere end 10 soloudgivelser for Søs Fenger, hvoraf den nyeste er et samarbejde med duoen Nordstrøm. Albummet hedder "Gnister", og de tre har siden sidste år turneret rundt i hele landet med stor succes. I december måned er det dog Søs Fenger Juletrio, der giver to koncerter i henholdvis Struer og Viborg.
En lang musikalsk karriere
Foruden et hav af soloudgivelser, så har den talentfulde Søs Fenger også udgivet musik med blandt andre Anne Linnet, Gnags og Nikolaj Steen.
Søs Fenger medvirkede i TV 2-programmet "Toppen af poppen" i 2011, hvor hun blandt andet fortolkede Anne Linnets populære sang "Barndommens Gade".
BILLED-BLADET ønsker en af Danmarks største sangstemmer et STORT tillykke med dagen!