31. mar. 2017
Af Niels Burgos

Vi mindes Tommy Seebach: 14 år siden han døde

Tommy Seebach efter sejren i Melodi Grand Prix i 1979 med "Disco Tango"
Tommy Seebach efter sejren i Melodi Grand Prix i 1979 med "Disco Tango"
Foto: All Over
På en af årets første forårsdage for præcist 14 år siden faldt hele Danmarks Tommy Seebach om på Dyrehavsbakken. Vi havde mistet en af vores mest elskede sangere og musikere.

Den 31. marts var en af årets første lune forårsdage i 2003. På Dyrehavsbakken nord for København var der allerede godt gang i livet og forlystelserne - og en af Danmarks mest populære sangere og musikere, Tommy Seebach, var gået gennem en af de store røde porte for at nå frem til sit arbejde. Han nåede det aldrig. På vej op ad en skrånende sti faldt Tommy Seebach om med et hjertestop. Seebach døde kort efter - blot 53 år gammel.

I bogen "Tommy - en biografi" fortælles det desuden, at Tommy Seebach blev bisat den 7. april fra Mariendalskirken på Frederiksberg. En time inden højtideligheden var der sort af fans, nysgerrige og pressefolk. Hele dansktoppen, poppen og rocken sad på rækkerne og hørte præsten Preben Ulstrup fortælle, at Seebach nu var folkeeje. Bagefter gik Dario op til kisten, hvor han sang "Du’ det dejligste". Kisten blev båret ud til "Under stjernerne på himlen", og rustvognen køte Tommy den sidste tur til Frederiksberg Kirkegård.

I bogen fortælles det også, at dagen efter blev Tommys lille scene på Bakkekroen revet ned.

Tommy Seebach gav arven videre

Ingen kunne dengang ane, at Tommy måske uden at vide det, havde givet stafetten videre til sin unge søn, Rasmus.

https://imgix.billedbladet.dk/sh-57407.jpg
Tommy og Karen Seebach i 1980 med baby Rasmus og storebror Nicolai.
Foto: All Over

Rasmus Seebach blev interesseret i musik i en tidlig alder. Faderens lydstudie lå op ad Rasmus' barndomsværelse, hvilket betød at han med sine egne ord var "tvangsindlagt til at lytte til tonerne" og har gjort at han underbevidst er inspireret af faderens musik.

Så selv om vi mistede Tommy Seebach alt for tidligt, lever hans musik videre - og vi har grund til at takke ham for, at han "tvangsindlagde" sin unge søn til at lytte til tonerne.

LÆS MERE: Rasmus Seebach er blevet far

Læs mere om: