VIDEO: Ivan Pedersen er taknemmelig
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Ivan Pedersen, musiker og sanger, gik glip af en planlagt fødselsdagskoncert, da han fyldte 70 år den den 22. april. Coronaen tvang ham til at fejre fødselsdagen i tosomhed med sin kone, Jytte Poulsen, som han har været sammen med i 43 år.
Heldigvis blev det en fest alligevel, for han betragter sin ægtefælle som sit livs gave. Og naboerne i Besser på Samsø dukkede også op for at skåle med fødselaren - med hvidvinsglas sat på lange pinde for at holde corona-afstand.
- Når jeg tænker på min kone, så dukker ordet taknemmelighed op. Hun har givet mig lov til at følge mit drive. Min lyst. Det ville helt sikkert ikke kunne have ladet sig gøre uden hende. Hvis ikke Jytte havde været Jytte, så havde familien nok ikke kunnet holde til den kalender, Laban kunne mønstre. Og hvis ikke jeg havde haft en familie, så ved jeg ikke, hvilket vrag jeg ville have været. Så for mig er Jytte både kærligheden og normaliteten i tilværelsen. Et anker, om du vil, siger Ivan Pedersen, som i syv år efter kæmpehittet "Hvor skal vi sove i nat?" var ved at slide sig selv ihjel sammen med Lecia Jønsson i den forlængst hedengangne duo, Laban.
Læs stort interview med Ivan Pedersen i BILLED-BLADET, der kan købes fra torsdag den 30. april.