Video: Medina glæder sig til årets havefester
- Jeg glæder mig mest til at høre de andre musikere og se mine fans, erklærede en glad Medina, da hun havde skrabet håret tilbage i festivalfrisure og trippede til Grøn Koncert-pressemøde i guldstiletter.
Årets festivaler er et hit for Medina – og stilbevidst som hun er, har hun ikke tænkt sig at stige ned fra de høje hæle på sommerens festivaler.
- Nej, jeg skal da have mine sko med, sagde sangerinden og tilføjede:
- Wedges (sko med kilehæl, red.) er altid godt. Og det er så fantastisk, at der er kommet alle de sneakers med høje hæle, mente Medina.
Aldrig før skal så mange musikere rejse landet tyndt med Grøn Koncert som i år. Udover Medina er Nik & Jay, Mads Langer, Lukas Graham, Magtens Korridorer, Carpark North, KATO, Raske Penge og Donkey Sound feat. Klumben på programmet. Første koncert bliver 18. juli i Kolding.