X Factor-Lasse Skriver: Derfor er det en stor dag for ham
Allerede da Lasse Skriver sang sin første sang for dommerne i ”X Factor”, stod hans talent klart.
Desværre nåede han ikke hele vejen til liveshows, men han har alligevel formået at få succes.
Fredag tager han endnu et stort skridt imod en musikalsk karriere.
Ny single
Efter X Factor underskrev Lasse Skriver en pladekontrakt med Sony Music Denmark.
Dengang udgav han sit cover af sangen ”Budapest”, som han også sang til sin audition, og den klatrede helt op på en fjerdeplads på top 50 på streamingtjenesten Spotify.
Fredag den 25. marts udgiver Lasse Skriver så sin første originale single ”Like it”.
Fokus på musik
Den 18-årige musiker har for at lave sangen skiftet hverdagen som tømrerlærling ud med en tur i et lydstudie i Stockholm.
Lasse Skriver drømmer om at gøre musikken til en levevej, og han er godt på vej med sin nye single, der udkommer natten til fredag.
Følger sin drøm
Det unge talent meddelte på sin Instagram også, at han har valgt at satse 100 procent på sin musikalske karriere.
Når han har afsluttet sine seks uger på skole, sætter han uddannelsen på pause for at forfølge sin drøm om at blive musiker.