X Factor-Thomas: Det har jeg lavet, siden jeg vandt
Thomas Ring vandt "X Factor" i 2010, og nu kan vi snart se ham dyste mod andre talenter igen, når han 25. februar deltager i det danske Melodi Grand Prix.
Der er gået syv år, og Thomas har ikke ligget på den lade side.
- Efter "X Factor" lavede jeg to album, som jeg turnerede med, fortæller han til BILLED-BLADET.
Vil du læse det allerførste nummer af BILLED-BLADET fra 1938? Se her hvordan!
Thomas Ring tog en pause
Debutalbummet "Wrong side of the daylight" var med sange primært skrevet af Thomas selv, og singlerne "My dream" og "Break the silence" modtog begge guld.
Albummet er det bedst sælgende "X Factor"-album siden Martins i 2008. Men selvom Thomas var glad for sin succes, var det en hård tid.
- Det blev for meget, for jeg havde hele tiden deadlines og skulle hele tiden nå noget i tre år, så jeg valgte at rejse ud i et års tid. Så brugte jeg en del tid i Afrika og i Mellemamerika, siger han.
LÆS MERE: X Factor-Thomas er anderledes end andre vindere
Udgiver ny plade samtidig med Melodi Grand Prix
De sidste to år har han brugt på en ny plade, hvor han for første gang synger på dansk.
- Den udkommer på min fødselsdag 17. februar. Det er en gave til mig selv, ler han.
Når Thomas går på scenen i Herning 25. februar med sin danske sang, "Vesterbro", er det en oplagt mulighed for at gøre opmærksom på, at han nu også er pladeaktuel.