29. maj. 2015
Af Juliane Olsen
X Factor-vinder Emilie Esther skal varme op for Kylie Minogue
"X Factor"-vinder Emilie Esther skal varme op for selveste Kylie Minogue, når hun giver koncert i Aalborg den 12. juni.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Årets vinder af ”X Factor”, Emilie Esther”, skal stå for opvarmningen, når australske Kylie Minogue gæster Aalborg.
Den 15-årige ”X Factor”-vinder Emilie Esther har allerede udgivet sin første single under titlen ”Undiscovered”, og singlen har stor succes.
Nu er det så også blevet offentliggjort, at Emilie Esther skal varme op, når verdensstjernen Kylie Minogue giver koncert i Skovdalen i Aalborg den 12. juni, skriver eb.dk.
Den unge sangerinde er snart på vej med en ny single under titlen ”Inescapable”, som hun også vil optræde med under koncerten i Aalborg.