
Nætterne er hårde, men det her får Morten Kjeldgaard og Frederik Haun til at glemme det

Ægteparret Morten Kjeldgaard og Frederik Haun erkender ærligt, at det kniber med nattesøvnen, når man har tvillinger på seks måneder.
De to små guldklumper Nora og Emma, der kom til verden 27. september, er nemlig rigtig gode til at holde deres fædre vågne om natten.
Til gengæld er de i hopla om morgenen.

”Natten har været hård, og trætheden mærkes stadig, men i de her stunder er alt glemt”, skriver Frederik Haun på Instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe indhold fra.
Skønne billeder
Ordene blive bragt sammen med nogle skønne billeder af Nora og Emma, der er i vældigt morgen-hopla.
Frederik Haun beskriver, hvordan de bløde fødder, varme dyner og små smil, er stunder, der får de to fædre til at glemme de hårde nætter.

I stedet kan de glæde sig over begyndelsen på en ny dag med solskin udenfor.

En situation alle børnefamilier uden tvivl kan nikke genkendende til.
