Naomi Campbell er indlagt
37-årige Campbell har fået fjernet en cyste, men præcis hvad der er galt, har stjernen i samråd med lægerne valgt ikke at udtale sig om.
Naomi bliver behandlet af en specialist i infektionssygdomme og af en gynækolog, og stjernen ser frem til at atter at vende tilbage til arbejdet, fortæller hendes talsmand.
Hvorfor modellen bliver behandlet i Sao Paulo melder historien ikke noget om, men hun fejrede karnevallet i Salvador tidligere på måneden.
De seneste 20 år har Naomi Campbell været på toppen i mode-verdenen og fortsætter med at være en af branchens sværvægtere rent pengemæssigt. Hun har forsøgt sig både som skuespiller og musiker, begge dele dog uden succes, men har hele tiden fortsat med modelarbejdet og har med succes lanceret flere parfume-serier.