1. jun. 2008
Af af Signe Ravn

Naomi Campbell risikerer fængsel

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/naomi-campbell/naomicatwalkny.jpg
Supermodellen Naomi Campbell risikerer op til 18 måneders fængsel for at overfalde betjente i Heathrow lufthavn tidligere på året.

Naomi Campbells overfald på to betjente i Heathrow Lufthavn den 3. april kan få alvorlige konsekvenser for supermodellen. Hun blev torsdag sigtet for fem forhold.

Tre sigtelser går på Naomis overfald på de to betjente, mens de resterende sigtelser er for offentlig uorden og trusler i ord og eller opførsel. Naomi risikerer op til seks måneders fængsel for hver af sigtelserne om overfald på betjentene og en bøde på 10.000 dollars.

"Frøken Campbell er dybt skuffet over, at anklagemyndigheden har valgt at tiltale hende," udtalte modellens advokat Simon Nicholls efterfølgende. Naomi Campbell gav ikke selv nogen kommentarer efter besøget på politistationen.

Domsafsigelsen ventes at finde sted den 20. juni.

Læs mere om: