Nettet er faldet i svime over kronprinsfamiliens private julebillede
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fejrer jul i Australien, hvor kronprinsessens familie bor, sammen med deres fire børn, prins Christian på 17 år, prinsesse Isabella på 15 og tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent på knap 12 år.
Familien sendte en julehilsen på det danske kongehus’ sociale medier lillejuleaften. Sammen med deres hilsen udsendte de et privat familiebillede fra juleferien.
Kronprinsparret er på billedet omgivet af deres dejlige firkløver på Tasmanien i Australien.
Billedet høstede hurtigt et væld af likes og kommentarer på Facebook og Instagram, hvor mange faldt i svime over billedet, og roste det søde familiefoto til skyerne.
"Et smukt familiebillede" er en kommentar, der er gået igen fra mange.
Flere end 100.000 har liket billedet på Instagram, og det har fået flere end 1000 kommentarer.
I kommentarsporerne ønsker mange familien en glædelig jul og glædes ved, at de endelig har kunne fejre jul i kronprinsesse Marys hjemland, hvor de senest fejrede jul for fem år siden.