Nu forklarer Linse Kessler: Derfor tog hun fejl af Geggos far
Da Linse Kessler i slut firserne opdagede, at hun ventede barn, var hun ikke i tvivl om, hvem faderen til barnet i maven måtte være. På daværende tidspunkt var hun nemlig kærester med Sonny, og selv om de to havde været fra hinanden et par gange, var hun helt sikker.
Men til trods for Brygge-kendissens skråsikkerhed skulle det vise sig, at virkeligheden forholdt sig ganske anderledes, og forklaringen herpå både var ganske naturlig og helt biologisk. Det fortæller Linse Kessler i det seneste afsnit af podcasten “Helt Ærligt”.
I podcasten, hvor Brygge-datteren Stephanie Salvarli er vært sammen med sin mand, Cengiz Salvarli, har familien en lang snak, hvori tv-stjernen blandt andet forklarer, hvordan hun har kunne tage fejl i alle disse år.
Det var et ustabilt forhold, Linse Kessler havde til Sonny, der er den mand, Geggo voksede op med troen på, var hendes far. Fra tid til anden gik Sonny og Linse fra hinanden, og i de perioder så Linse en anden mand.
Alligevel var Linse Kessler ikke det mindste i tvivl, da hun senere opdagede, at hun var blevet gravid. Efter sidste møde med den mand, der senere skulle vise sig faktisk at være Geggos far, havde tv-kendissen nemlig haft besøg af tante rød, det skriver SE og HØR.
I dag ved familien, at virkeligheden er en helt anden. Det generer dog ikke den 33-årige “Familien fra Bryggen”-datter, der hverken i sin opvækst eller voksenliv havde et tæt forhold til sin far.
I sin podcast “Helt Ærligt” forklarer Geggo desuden, at hun ikke føler, at hun har mistet noget. Tværtimod.
I dag har Geggo nemlig mødt sin halvbror Nicki, som hun er ved at opbygge en relation til. Hun har desuden, foruden Nicki, fået yderligere to halvbrødre, da tv-kendissens biologiske far i alt har fået tre sønner.
Du kan lytte til hele podcasten her.