Benny Berdino: Derfor er cirkusdirektøren optimist
Benny Berdino, 73 år, har set lidt af hvert i sin lange cirkus-karriere, og selv om coronokrisen er uden fortilfælde, så er direktøren for Cirkus Arena fuld af optimisme.
- Cirkus har altid haft svære tider. Så vi klarer også det her, siger han.
- Arena har formået at bide sig fast i bordkanten, mens Benneweiss og Dannebrog er lukkede. Men vi er da også ude i tovene det meste af tiden og kunne godt bruge en smule af de mange millioner, som går til finkulturen i Danmark. Nu kan vi så få en del af omkostningerne dækket ind takket være statens hjælpepakker. Mette Frederiksen har altså gjort det meget godt. Hun må høste en masse røde roser for tiden, siger Benny Berdino, som faktisk tvivler meget på, om den nye premieredato midt i april på årets 65 års jubilæumsforestillilng holder.
- Hvis nedlukningen af Danmark bliver forlænget, og det ender med, at vi kun kan køre ud en måned i år, kan det ikke betale sig at sætte det hele op. Så holder vi vores jubilæumsshow næste år i stedet for og gør det med et glimt i øjet. Det skal sgu nok gå alt sammen, smiler Benny Berdino.
Læs interview med Benny Berdino i BILLED-BLADET, som kan købes fra tirsdag den 7. april.