Oliver Bjerrehuus atter kæreste med Gunnvør
Efter en turbulent tid er Oliver Bjerrehuus og Gunnvør Dalsgaard enige om, igen at kalde sig for kærester. De gik ellers fra hinanden under stor mediebevågenhed, da Gunnvør anklagede Oliver for at udsætte hende for vold. Olivers mor, Suzanne Bjerrehuus har talt om, hvor svært hun har det med Gunnvør i sin søns liv.
Men i går sprang kæresteparret atter ud sammen, da de gik til The Voice 12 show på Plænen i Tivoli.
- Vi tager det stille og roligt i vores forhold, Vi har ikke talt om at flytte sammen endnu. For der er slet ikke faldet ro på vores ny forhold endnu, sagde Oliver til BILLED BLADET.
På spørgsmålet om flere børn svarede Gunnvør:
- Jeg vil gerne have flere børn - men det er ikke aktuelt lige nu.
Seere har kunnet følge parret i serien "Olivers Kamp".
- Det har været dejligt at være med i TV-programmet, og det har givet en masse sjove opleverser, men det er også dejligt det er slut, så tingende kan falde til ro, sagde Oliver. Hvis han bliver spurgt har han dog stadig mod på at lave en sæson 2.