27. feb. 2008
Af af Signe Ravn

Pam vil annullere sit ægteskab

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/pamela-anderson/pamkittelny.jpg
Pamela Anderson vil have sit ægteskab med pokerspilleren Rick Salomon annulleret. Hun angav det ofte brugte ’bedrag’ (’fraud’) som årsagen.

Parret mødte hinanden i Las Vegas, hvor Pamela - efter eget udsagn - arbejdede en poker-gæld af med seksuelle ydelser til Salomon, og det var i den forbindelse, at forelskelsen blomstrede.

De to blev gift den 6. oktober sidste år, men lykken var kort, for allerede den 13. december søgte Anderson om skilsmisse med standard-begrundelsen 'varige uoverensstemmelser'. Få dage senere havde hun dog ombestemt sig og fortalte på sin hjemmeside, at hun og husbonden forsøgte at redde ægteskabet. Men det lykkedes altså ikke.

Salomon er primært kendt som Paris Hiltons partner på den efterhånden verdensberømte private sexvideo, og det er både hans og Pamela Andersons tredje ægteskab. Salomons ene eks-frue er Shannon Doherty, der blev kendt som Brenda i "Beverly Hills 90210".

Anderson var tidligere gift med rockmusikeren Tommy Lee, som hun har to sønner med. Og i sommer blev hun, iført trekantsbikini, gift med endnu en musiker, Kid Rock, på en yacht i Frankrig. Det ægteskab holdt dog også kun få måneder.

Læs mere om: