Paprika Steen indtog biografen på spansk
Paprika taler spansk så det synger i Ole Christian Madsens ny komedie "Superclásico", en titel, der dækker over en fodboldkamp mellem Agentinas to største klubber. Paprika Steen filmede i seks uger i Buenos Aires, og måtte i al den tid "skype" (tale sammen gennem en telefon online, red.) på nettet med sin mand Mikael Rieks og sønnen Otto, der var spændt på at se resultatet af mors arbejde på lærredet.
- Ole Christian og jeg har begge arbejdet på baren Krasnapolsky i København i 80'erne, så vores venskab går langt tilbage. Jeg tror nok, han lærte, at jeg kan være lige så "barsk" at arbejde sammen med som Mads Mikkelsen og de andre drenge, fordi jeg heller ikke bare vil give mig, men kæmper for min ret i hver scene, sagde Paprika - med tilføjelsen.
- Men jeg tror nu nok, jeg er blevet lidt nemmere med alderen.