
Paul Hagens kendte søn døde for 10 år siden: Fik et alt for kort liv

Paul Hagen var en af de mest folkekære skuespillere gennem 60’erne og 70’erne og medvirkede i mere end 100 danske film.
Han var blandt andet kendt for sine roller i ”Soldaterkammerater”-filmene, ”Støv på hjernen”-filmene og komedier som ”Hvis lille pige er du” og ”Præriens skrappe drenge”.
Men Paul Hagen huskes især også for at spille dyrehandler Clausen i den populære DR-serie ”Huset på Christianshavn”.

Fik en søn
Paul Hagen døde for over 20 år siden, den 19. maj 2003. Han blev 83 år gammel.
Sideløbende med sin succesfulde karriere nåede skuespilleren at blive gift tre gange.
Hans første ægteskab var med skuespillerinden Asta Esper Andersen. De blev gift i 1945 og skilt 10 år senere.
Det var med hustruen Asta, at Paul Hagen fik sit eneste barn, sønnen Esper, i 1948.

Skuespillerparrets søn, Esper Hagen, valgte at følge i forældrenes fodspor.
Det kan godt være, at navnet Esper Hagen måske ikke lyder så bekendt, men faktisk medvirkede han i en af de mest succesfulde danske tv-serier nogensinde.

Esper Hagen var nemlig med i tv-serien ”Matador”, hvor han medvirkede i 13 afsnit.
Her spillede han rollen som den ambitiøse butiksassistent Arnold Vinter, som var søn af danselærerinden Violet Vinther.

Arnold arbejdede først for Damernes Magasin, men fik bedre forhold ved at skifte job til konkurrenten Tøjhuset, hvor han gjorde en flot karriere.
Arnold Vinter endte desuden med at gøre den naive Agnete gravid og giftede sig med hende.
Levede et stille liv
Selv om Esper Hagen også havde andre mindre roller, så er det rollen i ”Matador”, som han blev mest kendt for.
Desværre endte hans liv alt for tidligt. Han døde kun 12 år efter sin far, Paul Hagen.

Esper Hagen døde for 10 år siden, i januar 2015, kun 66 år gammel.
Indtil sin død levede han et stille liv i København, hvor han boede alene og ofte lagde vejen forbi byens værtshuse. Han havde ingen børn.
