Paula Larrain er lykkeligere end nogensinde
For udenforstående har Paula Larrains liv de seneste par år set noget turbulent ud, men i et interview med SØNDAG fortæller den tidligere TV-værtinde, at hun, efter at have forladt skærmen, aldrig har haft det bedre.
"…jeg kan ikke lægge skjul på, at Frederik spiller en stor rolle for, at jeg har det så godt i dag," indrømmer Paula til SØNDAG og afslører, at hun og Frederik faktisk allerede har været kærester i en periode for otte år siden, men at timingen dengang ikke var rigtig.
"…vi har haft kontakt stort set hele tiden igennem de sidste otte år, men vi mistede kontakten for et par år siden. Pludselig mødtes vi igen i februar, og så var timingen bare perfekt," fortæller Paula, som SØNDAG også citerer for glædesudbruddet: "Jeg er så lykkelig i dag, som jeg aldrig har været før."