24. okt. 2008
Af af Signe Ravn
Paula Larrain: Kæresten er flyttet ind
Paula Larrain og Frederik Bjørn
Foto: Lars H. Laursen
Paula Larrains forhold til Frederik Bjørn går så godt, at han nu er flyttet sammen med Paula i hendes hus.
Paula Larrain er en målrettet kvinde - både professionelt og privat. Hun er netop blevet valgt som folketingskandidat for de konservative i Hillerød-kredsen, og nu er kæresten Frederik Bjørn flyttet ind i træhuset i Kongens Lyngby.
Ekstra Bladet har fået sammenflytningen bekræftet af Paula selv, der dog ikke har yderligere kommentarer.
Selvom Paula Larrain ikke selv er på skærmen mere, kan hun dog i øjeblikket opleves som speaker og ansigt for en kampagne for Dansk Rederiforening, hvor hun er kampagnechef. Her forsøger hun at lokke unge mennesker til at vælge en karriere på havet.