Penns skilsmisse afblæst
Der er forår i luften. Beyonce og Jay-Z har giftet sig (næsten) i hemmelighed. I går bekræftede Ashlee Simpson sin forlovelse med Pete Wentz, og rygter om Johnny Depps forestående bryllup kom frem. Det har tilsyneladende inspireret et andet Hollywood-par til at holde sammen.
Robin Wright Penn og Sean Penn har nemlig trukket deres ønske om skilsmisse tilbage. I tirsdags modtog retten i San Franciscos kendis-område Marin County et dokument, der annullerede parrets tidligere ønske om at ophæve ægteskabet. Det skriver Access Hollywood, der også kan fortælle, at parret ikke påtænker at komme med en officiel meddelelse om deres beslutning.
Sean Penn og Robin Wright Penn har været gift i 11 år, men søgte sidste år om skilsmisse den 21. december med standard-begrundelsen 'varige uoverenstemmelser'. De har sammen datteren Dylan Frances (født 1991) og sønnen Hopper Jack, der kom til verden i 1993.