Pernille Aalund: Derfor bør man tilgive utroskab

- Det eneste man kan forvente i et parforhold, er det faktum ikke at blive forstået. ( ’Skæld ud på Gud’, Preben Kok). Men måske bliver mange af os forstået alligevel, bare på et helt andet plan og med et helt andet afsæt, men vi bliver trods alt forstået og set og elsket for den, vi er.

Jeg har den dybeste respekt for dem, der bliver med hinanden, og jeg har også den dybeste respekt for dem, der vælger at ’gå’, mens det stadig er muligt at gå i respekt og med blot et minimum af kærlighed i behold. Hvad jeg har svært ved at forstå, er ligegyldigheden og det hovedløse knepperi.

Kender en mand, som har været storforbruger af kvinder i hele sit liv. Hele vennekredsen, arbejdspladsen og en stor del af familien vidste besked. Det var umuligt IKKE at se, hvad der skete. Altså med undtagelse af kvinden i hans liv. Hende han havde giftet sig med. Hun levede i troen på, at den solidaritet og den respekt, de havde lovet hinanden i de helt unge år, stadig var intakt.

Da manden nærmer sig de halvtreds, kommer krisen... alt det, der før gjorde ’godt’, udebliver.. han ændrer karakter i takt med det faldende testosteron. Han kan ikke længere mærke sine erobringer og vil tættere på det, han har.. sin kone og sine børn.

Midt i krisen og tvivlen og en række besøg hos psykologen opstår behovet for at rulle sandheden om de mange år ud. Og på det tidspunkt, hvor han måske var tættere end nogensinde før på sin livsledsager, kom virkeligheden på bordet. Han lod intet være usagt.

En næsten heroisk handling, men også en ubærlig størrelse. For selv om der var mere end 20 års kærlighed mellem de to, og den havde vokset sig stærkere end nogensinde før – så magtede hun ganske enkelt ikke at bære den; antallet af kvinder, omstændighederne—og da hun vendte sig om mod familie og venner, oplevede hun et dobbelt svig. Det var som dominobrikker, der faldt. Alt det utalte blev ’talt’. Det, man havde haft lyst til at sige gennem en årrække – blev sagt. En reaktion manden ikke havde forudset.

Hun gik. Hun gik uden at se sig tilbage og tilbage stod han, måske først nu som den mand, hun havde drømt og i en form, der KUNNE have båret hende gennem hele resten af livet. I dag er de hver for sig. Han i dyb sorg og længsel. Hun i dyb bitterhed, sorg OG længsel.

Det piner mig at se. Og det piner mig at vide. Jeg forstår hende til fulde, at der er sandheder, man ikke kan leve videre med. Men jeg ville ønske, hun kunne rumme det og tilgive. Og jeg ville ønske, at omgivelserne kunne holde deres kæft og ikke bakke hende så vedvarende op i hendes beslutning, men se lidt mere nuanceret på sagen.

Når ret skal være ret – findes der ingen opskrift på sandheden, der er alt det, vi ikke kan og alt det, vi kan. Måske skal det vi ’kan’ i højere grad køres i stilling. Måske skal ’jeg kan bare ikke leve med..’ – erstattes af et ’jo, det ER ubærligt, men jeg vælger at bære det – for alternativet er endnu mere smertefuldt’. Halvvejsi livet må vi erkende, at det vi har, måske er værd at beholde.. ? At den grundlæggende kærlighed, børnene, familien og de mange års fællesskab vejer tungere end endnu et knald eller et definitivt farvel..

At vælge et fælles liv, resten af livet, kan kræve store ofre, men at vælge det fra, kan være mere omkostningsfyldt på et overordnet plan. Når det kommer til stykket er vi jo bare mennesker. Og som Preben Kok skriver i sin bog.. Så er der noget man har magt over og noget man ikke har magt over. Der, hvor de to ting arbejder sammen, opstår der en helhed.

Hudløs & ærlig

Kom helt tæt på Pernille Aalund, når hun hver onsdag skriver sin klumme på Oestrogen.dk. Om livet, kærligheden, passionen – og alle de gode historier.

LÆS OGSÅ:
Skal man fortælle sin partner om utroskab? Få sexologens råd på Oestrogen.dk

LÆS OGSÅ:
Læs på Oestrogen.dk om Pernille Aalunds holdning til urskov eller glatbarberet?