Pernille Aalund fortæller om affære med gift mand

Det viste sig, at han var gift og i øvrigt var dyb, dyb modstander af utroskab. Hans definition på utroskab var den løgn og det bedrag, der lå i alt det usagte, fortielserne og de skjulte dagsordner. Men efter 30 års ægteskab var hans kone og ham kommet til den forståelse, at det meste VAR prøvet og lidt inspiration udefra (for begges vedkommende) kun var en fordel. Han fremlagde mit forslag til sin kone, hun følte det var ok og dermed blev det indledningen til en dejlig affære. Hun havde i øvrigt intet at frygte. Han blev afleveret tilbage, var kun til låns, han var hendes 'ejendom' og det hele skete i fuld overensstemmelse med de regler, de to havde med hinanden.

Efterfølgende gik det op for mig at det, som jeg helt naturligt havde accepteret den gang, som 'deres' beslutning, gav anledning til en helt masse forargelse, hvis diskussionen i vennekredsen gav anledning til at eksemplet kom op.

Jeg drøftede hele dilemmaet med min personlige coach, der mente, at hun bestemt hellere ville være lige netop dén viden foruden. Efter 36 års ægteskab var det da muligt, at hendes mand havde trådt ved siden af, men hun valgte at tro på, at det IKKE var tilfældet. Og den uvidenhed ville hun gerne bevare intakt. Hun var ganske enkelt ikke sikker på, at det var en information, hun ville kunne leve med.

Og HVAD kan man så leve med, hvis den eneste ene pludselig går til bekendelse eller en moraliserende bekendt får lyst til at løfte sløret for en viden, der hører til under dynerne i en andens seng? En god ven, der havde været gift i en årrække og var far til to børn, faldt i den klassiske julefrokost-fælde med en kollega på jobbet knap to uger før den højhellige familiejul.

Jeg hørte om affæren umiddelbart efter, men bed mig i tungen og lyttede uden at kommentere.. på den ene side fortrød han alt i forhold til sin kone, på den anden side havde det også været en oplevelse, som han tænkte på med et smil. Den skulle ikke gentages, men nu var det sket og han ville ikke martre sig selv med dårlig samvittighed. Han plejede ikke at være utro og elskede sin lille familie højt.

Juleaften kom og det VAR hyggeligt lige indtil telefonen ringede sidst på aftenen. Det var hans kone, der tog den, og de efterfølgende timer kom til at ændre alt for de fire mennesker i landidyllen. Affæren fra julefrokosten var gået til bekendelse over for sin mand et par timer før og manden mente, at det var på sin plads, at min vens affære også blev forelagt HANS kone. Deraf opkaldet kort før midnat.

Telefonopringningen kom til at koste min gode ven hans ægteskab. Ydmygelsen, svigtet og tanken om det, der var sket, var utilgiveligt i hans kones univers. De var begge dybt ulykkelige og efterfølgende betegnede han det som det dummeste, han nogensinde havde gjort. Men den største smerte lå hos børnene og alle os, der stod på sidelinjen rev os i håret; der blev tabt SÅ meget på gulvet den julenat i provinsen. Mange års kærlighed, fællesskab og livet med to skønne unger røg ud med vandet, da proppen blev trukket. En halv times spænding, rus, hud og kropsvæsker, fejede 10 års sammenhørighed af banen. Som en ekstra krølle på hele historien, ja, så er den kvinde, han var utro med, stadig gift med sin mand, de klarede strabadserne med et forsoningsknald og fik så lige et par børn efterfølgende.

Jeg tænkte mange gange efterfølgende: HVORFOR var den telefonsamtale nødvendig? Tvær ikke din egen moral ud over andre. Bliv på egen banehalvdel. Din smerte bliver ikke mindre af at sende andre i helvede.

Jeg er sådan en, der gerne vil vide hvad der sker.

Jeg vil helst have totalløsningen og tosomheden - altså alt-i-et-manden. Men må også sande, at det kan være svært og jeg hverken kan eller vil forlange, at min elskede skal være monogam et helt liv.. en lille romantisk del af mig håber, men livet har også lært mig, at det kan være svært, og jeg vil ikke sætte et forhold over styr pga. en fejltagelse, en forgabelse eller en kort kødelig lyst.

Det har taget mange år at nå dertil.. ikke at dømme, ikke at anklage - at sætte kærligheden højere end en kort fysisk tiltrækning. At acceptere at ingen mennesker er helt ens og at man aldrig kan eje en anden person eller 100% forudsige et følelsesmæssigt forløb. Jeg har prøvet at sætte en kæreste 'fri', fordi han blev forelsket i en anden, og tage ham tilbage tre måneder senere, da det var overstået - UDEN det ødelagde noget for os efterfølgende. Jeg har arbejdet med rummeligheden for at skabe rum til kærligheden.

Jeg føler selv, at den nye erkendelse har udvidet mit verdensbillede og givet mig mere plads til at elske. Ved at slippe 'ejerskabet' har jeg givet kærlighedens inderste væsen rum til udvikling.

Der findes ingen konklusion. Det er alt sammen en meget individuel sag. Men jeg appellerer til stadighed til accept af andres valg og fravalg.

LÆS OGSÅ: Derfor er vi utro på oestrogen.dk

LÆS OGSÅ: Myten om "Den lykkelige skilsmisse" på oestrogen.dk