16. nov. 2008
Af af Preben Petersen
Peter Belli holder stor fest for June
Peter Belli får chancen for at forkæle sin June på hendes 60 års fødselsdag.
Foto: Lars Laursen
Rock-ulven er blød som smør, og konens 60-års-dag skal fejres med manér.
Peter Belli har i øjeblikket travlt med at føre sit Vesterbro-kor til sejr i "Allstars" på TV 2, men ikke mere travlt end at der også er tid til at fejre konen June i næste weekend.
Her fylder June 60 år, og så skal den have hele armen på bedste rock-manér. Peter Belli har således booket spillestedet Pumpehuset i København og inviteret et hav af gæster.
Når først gæsterne ifølge invitationen er kommet igennem en halv times obligatoriske kram til June, står den på live-bands hele natten. Både Peter selv og sønnen Michel har lovet at gå på scenen og hylde kvinden i deres liv.