19. feb. 2011
Af af Frodi Holm Knudsen

Peter Belli overraskede fødselaren Hans Voigt Steffensen

ans Voigt Steffensen, sønnen Johan på 15, Peter Belli samt fru Karen Voigt Steffensen. Det var Johan og Karen, der sammen havde planlagt den overraskende optræden af Peter Belli, som altid har været Hans? store idol.
ans Voigt Steffensen, sønnen Johan på 15, Peter Belli samt fru Karen Voigt Steffensen. Det var Johan og Karen, der sammen havde planlagt den overraskende optræden af Peter Belli, som altid har været Hans? store idol.
Foto: Ole Bjørk
Dagens fødselar, Hans Voigt Steffensen, og de 165 gæster blev godt underholdt til festen.

Der blev klappet igennem, da Peter Belli pludselig kom og gav tre swingende pigtrådsnumre til den kendte kunstmaler Hans Voigt Steffensens 70-års fødselsdagsfest i Brøndsalen i Haveselskabets have på Frederiksberg.

Voigt Steffensen er kendt for sine farverige malerier af dansende mennesker og hans malerier går ofte for meget høje priser.

I alt 165 mennesker troppede op for at fejre den livsglade maler. Nogle af dem kunne også optræde i aftenens anledning. Først optrådte kongelig operasanger Sten Byriel med "Ol' man river", derefter dansede kongelig balletdanser Mette Bødtcher solo for fødselaren, hvorefter Susanne Heering gav en slags ballettime for hele salen, mens Bent Fabricius spillede sin "Alleycat". Eddie Skoller greb guitaren og sang sin egen melodi til et digt af prins Henrik, og lige inden Peter Belli optrådte, spillede Birgitte Raaberg med eget band.

- Det var en stor oplevelse. Ikke mindst da Peter Belli kom. Vi er begge to Vesterbro-drenge, og jeg har altid været meget stor fan af ham, men har indtil nu aldrig oplevet ham live, lød det fra Voigt Steffensen.

Ved midnat, hvor Voigt Steffensen i virkeligheden først fyldte rundt, sang alle de tilstedeværende operasangere, herunder Eva Johansson, Poul Elming, Eva Hess Thaysen, Gert Henning Jensen og Sten Byriel (samt Ulf Pilgaard) "I dag er det Hans' fødselsdag", så det rungede. Og derefter fortsatte festen til kl. 3 om natten.

Læs mere om: