Peter Gade bruger en formue på vin
Selvom Peter Gade har gjort sit hobby - badminton - til sin levevej, så har den travle sportsmand, der har holdt sig i verdenstoppen i årevis, stadig fundet tid til at dyrke en ny hobby. Nemlig vin. Camilla Martins ekskæreste har nemlig ikke færre end 1200 gode flasker vin i sin vinkælder.
"I starten forstod folk omkring mig ikke, at jeg kunne bruge så mange penge på det. Og jeg havde da heller aldrig drømt om, at jeg engang ville betale flere tusinde kroner for en flaske vin," fortæller Peter Gade, der betaler op til 8.000 kroner for en rigtig god flaske, til fri.dk.
For at holde formen, må Peter Gade tøjle sin vin-passion og nøjes med to glas om ugen: "Når jeg så endelig har mulighed for at give mig hen ved specielle lejligheder, nyder jeg det til gengæld endnu mere," siger Peter Gade til fri.dk og fortæller, at han af og til åbner en god flaske for at holde en romantisk aften med sin kone.