27. sep. 2009
Af af Anna Johannesen
Peter Heering fejrede 75-års dag med stand-up
Susanne og Peter Heering holdt fest for 80 venner.
Foto: Focus Royal
Fødselsdagen blev arrangeret af fru Susanne og delt med 80 mennesker på Christianshavn.
- I vores alder har man jo alt, så derfor besluttede jeg, at min fødselsdagsgave til Peter skulle være en oplevelse, siger Susanne Heering, hvilket da også viste sig at blive en stor succes. Ikke kun for den 75-årige fødselar, men også for de omkring 80 venner, der i lørdags var inviteret til fødselsdagsfrokost på restaurant Kanalen på Christianshavn.
Først underholdt Michala Petri og Lars Hannibal med den skønneste kammermusik, hvorefter stand-up-komikeren Jonatan Spang tog over. Begge dele til stor glæde og morskab for hele selskabet.