
Peter Myginds svigermor er blevet svindlet: Familien kommer med et opråb

Peter Mygind og hustruen Lise Mühlhausen er rasende og forfærdede.
Lises mor er blevet svindlet af én, som påstod at være fra hjemmeplejen og dennes håndlanger.
Desværre nåede svindlerne at løbe med Lises mors kort samt kode, og der blev hævet 15.000, før kortet blev spærret.
Det skriver Lise Mühlhausen i et opslag på Instagram.

"Vi er så rasende og forfærdede over, at nogen kan finde på noget så lavt, så udspekuleret og så hjerteløst! Vores mor er knust og kan slet ikke forstå, hvordan hun kunne lade sig narre, men disse bedragere er både overbevisende og meget dygtige.
Derfor bønfalder vi jer – del dette med alle ældre, I kender, og enhver, der er i kontakt med hjemmeplejen eller andre hjælpeorganisationer. Der er INGEN, der nogensinde skal have jeres kort eller kode!
Pas på jer selv – og pas på de ældre omkring jer. Ingen skal opleve det, vores mor lige har været igennem.
Kærlig hilsen, En dybt frustreret og oprørt familie".
Sådan lyder det i opslaget fra Lise Mühlhausen.
Det er ikke første gang, at familien råber op om svindel.
I sidste uge var den en svindler, der udgav sig for at være Peter Mygind på en falsk Facebook-profil, hvorfra der blev skrevet kommentarer til brugere, der kommenterede på nyheden om Jytte Abildstrøms død.
Peter Mygind kunne bekræfte, at profilen var falsk og tilføjede, at hun tog skarpt afstand fra, at nogen kunne finde på at udnytte og kapitalisere på Jytte Abildstrøms død.
