Læs også
Klaus Pagh er død
Den 77-årige Ib Groth Rasmussen gik mandag bort efter et længere kræftforløb.
Det bekræfter hans familie over for BT.
Ib Groth Rasmussen er bedst kendt i kostume som Pjerrot.
Allerede som 10-årig viste han interesse for at arbejde på Bakken.
Efter at have prøvet flere forskellige ting, endte Ib Groth Rasmussen som Pjerrot. Noget han blandt andet er blevet hædret med en Bakken-Oscar for.
Rollen som Pjerrot varetog han i 13 år på Bakken, inden han blev afskediget under en ny direktør.
Han lagde dog ikke Pjerrot på hylden, for han fik tjansen hos Cirkus Arena.
Den 77-årige fortsatte som Pjerrot i tre årtier, før han gik på pension i 2018.